Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

Indholdsfortegnels:

Hvilken type samfund er Polen?

Politiske spørgsmål:

  

Kulturkamp, historieopfattelse og dekommunisering

Kirkens indflydelse

EU

Kamp mod smog

Kul gas og andre energiformer

Træer

Infrastruktur

Rusland og Tyskland

Økonomisk system: Billig stat/ Mere socialstat/ Økonomisk fremgang/ Skat/ Mere service fra staten

Bøsser

Indvandring, flygtninge og Ukraine

Abort

Fremhæve Polen som regional stormagt

Stærk præsident eller premierminister versus gensidig kontrol

Forbrydelse og straf

Grundholdningen i Polen

Det er ikke så ligetil at definere hvad der er det store politiske spørgsmål i Polen, men et væsentligt spørgsmål er utvivlsomt forholdet til fædreland, Gud og traditioner, stillet overfor en mere vestorienteret og liberal holdning, som dog ikke stiller sig fjendtlig overfor hverken fædreland, Gud eller traditioner. Holdningerne blev nok ganske godt personificeret ved præsidentvalget i 2010, hvor vinderen, Præsident Komorowski, stod for den vestvendte og mere liberale linje, mens taberen, jaroslaw Kaczynski, repræsenterede den indadvendte fædrelandskærlighed.

Som det fremgår af nedenstående kort er grundholdningen fundamentalt anderledes i Polen, afhængigt om man befinder sig i øst eller vest.

 

Kortet er udført af Robert Wielgorski. Licens: Creative Commons.

Tryk på kortet for at se en forstørrelse.

De blå områder viser hvor Kaczynski vandt præsidentvalget i 2010, mens de brune/ orange områder er hvor Komorowski vandt.

 

   

© Michael Hardenfelt, januar 2018

(oprindelig artikel fra 2012 er revideret og gennemarbejdet januar 2018)

 

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

 

Hvilken type samfund er Polen?

De omskiftelser, som har præget Polen de senere år, har givet mange mennesker et chok. Hvor Polen for få år siden stod som et mønstereksempel på et samfund, der havde klaret en vellykket omstilling fra kommunistisk planøkonomi til frimarkedsøkonomi med en social profil, ses landet i dag som en paria i europæisk politik. Et land, som med hastige skridt er på vej mod nationalisme, indadvendthed og en tilbagevenden til et autoritært samfund.

Det er forhold, jeg har beskrevet i en række artikler på min blog på Facebook: https://www.facebook.com/Hardenfelts-Polen-417756764905139/


Udviklingen i Polen 2015-2018 er her behandlet i tre artikler:

Læs artiklerne, ved at klikke på linket.


Året der gik i polsk politik 2017

 

Den nye Premierminister - Morawiecki

 

Året der gik i polsk politik 2016

 

Der er lykkedes Polen at gennemføre overgangsprocessen fra en central, statsdirigeret økonomi til en markedsdomineret økonomi domineret af private virksomheder. Der er bestemt ikke tale om ekstrem liberalisme – en del store virksomheder er fortsat statsejede, og staten fører en aktiv industripolitik. De regelsæt, som virksomhederne skal overholde, er omfattende.

Spørgsmålet om statens indflydelse på erhvervslivet er nok et af de overordnede spørgsmål, hvor den liberale del af det politiske spektrum støtter en afvikling af statsindustrien og øget konkurrence, mens den nuværende regering støtter op om statsejet sværindustri, holder skrantende industrier i live af hensyn til beskæftigelsen, og i det hele taget står for et mere aktivt samarbejde og afhængighedsforhold mellem regering og industri.

Skoler, universiteter, lægehjælp og hospitaler er også universelt tilgængelig og gratis. I Polen er der dog opstået en stor privat sektor, som tilbyder undervisning på universitetsniveau, og store dele at sundhedsvæsnet foregår også i privat regi.

Det kommunistiske Polen havde ikke arbejdsløshed, så der var ikke brug for arbejdsløshedsunderstøttelse. Til gengæld eksisterede en generøst system af pensioner for samfundets svage og invalider, og særlige faggrupper modtog ”folkepension” efter 15-20 års arbejde. Der er fortsat relativt mange modtagere af invalidepension, og problemet med unge modtagere af folkepension er endnu heller ikke helt løst. Som sådan er der mange faste overførselsindkomster i Polen. Kommunerne har et ansvar overfor medborgere som ikke er i stand til at klare sig selv, men den grundlæggende socialforsorg findes i familien.

Ud over spørgsmålet om hvordan man definerer demokrati og magtens tredeling (behandlet i ovenstående artikler), er det grundlæggende spørgsmål i disse år, hvor Polen lægger sig mentalt. I øjeblikket synes en indadvendt livsanskuelse at have overtaget. Den lægger vægten på nationen, kollektivisme, familien, traditioner og den katolske tro, og mentalt er den klart tættere på russiske livsanskuelser. Denne gruppe står overfor en stor gruppe (nok omkring halvdelen af befolkningen), der har et vestvendt livssyn, som sætter individet i centrum, går ind for konkurrence, og søger at inkorporere vesteuropæisk livsstil i egne traditioner, metoder og livsanskuelser.

Øst-vest konflikten i Polen går egentligt helt tilbage til middelalderen, og ses også tydeligt i den nyopståede polske stat i mellemkrigstiden, og endda i det sovjetdominerede Polen fra 1945-1989. I mange år har det set ud som om Polen var på vej mod vest, men situationen er vendt diametralt siden 2015.

 

Politiske spørgsmål

Kulturkamp, historieopfattelse og dekommunisering

1989 gav et systemskifte i polsk politik, efter at det regerende kommunistparti lavede en aftale med oppositionsbevægelsen om afholdelsen af delvist frie valg.

Valget i 1989 var et svidende nederlag for kommunisterne, og resulterede i et systemskifte, hvor det kommunistiske system brød sammen, og der blev indført et kapitalistisk system.

Der skete dog ingen revolutioner i forbindelse med omskiftelserne, og der var i 1989 også en vis uvished med hensyn til, hvilket system man egentligt ønskede for fremtiden. Mange af de tidligere kommunister gik sammen i den såkaldt Forenede Venstrealliance, som støttede markedsøkonomi, sociale tiltag og vesteuropæiske moralske normer, hvilket var ensbetydende med opposition mod kirkens indblanding i polsk politik og modstand mod katolske værdinormer. Den Forenede Venstrealliance spillede en afgørende rolle i de første 15 år efter systemskiftet, og havde flere gange regeringsmagten.

Den nuværende regerings opfattelse er, at systemskiftet i 1989 var forræderi og aftalt spil, som ikke rensede ud blandt de, der havde samarbejdet med det kommunistiske system. De støtter en national polsk virkelighedsopfattelse, og arbejder mod at gennemføre de udrensninger, som ikke fandt sted i begyndelsen af 1990erne. Den polske virkelighedsopfattelse bør efter regeringens mening tage afsæt i Polske erfaringer og kirkelige traditioner, i modsætning til en international synsvinkel, hvor man søger at anskue verden fra flere (og andre nationers) synsvinkler. Det polske nationale udgangspunkt har altid været stærkt, også i kommunisttiden, men er indenfor de sidste par år blevet styrker kraftigt, blandt andet indenfor statskontrollerede medier og undervisningssystemet. Historiesynet bringer ofte Polen på kollisionskurs med historiesynet fra andre lande, fx Sverige, Tyskland, Ukraine, Litauen og Rusland. Særligt i forhold til Ukraine og Litauen ses disse områder i Polen som tabte nationale territorier, mens Polen østpå opfattes som en tidligere kolonimagt, som fortsat prøver at udøve en paternalistisk indflydelse på disse lande.

Det inkluderer også en nationalt udgangspunkt, hvor alle andre nationer i princippet betragtes som modstandere, konkurrenter eller fjender, og det forventes også, at andre nationer ser på samme måde på Polen, og glæder sig over enhver fiasko, Polen måtte lide.

Regeringens værdipolitiske synspunkter står i modsætning til de liberale værdier, som forfægtes af den gamle Venstrealliances vælgere. Polen og de polske vælgere er imidlertid blevet mere konservative over de senere år, og selv om halvdelen af befolkningen nok er modstandere af den politik, som føres for øjeblikket, betyder det ikke, at oppositionen efter et eventuelt regeringsskifte vil vende totalt i forhold til de holdninger, der forfægtes i øjeblikket, selv om tonen nok vil blive mere forsonende.

 

Kirkens indflydelse

Kirkens indflydelse er et emne der har kørt konstant siden 1989 (og også langt tidligere), og det bliver det nok ved med i mange år fremover. Uanset at de fleste polakker er katolikker, så er der en stor andel, som ønsker, at kirken begrænser sig til kirkelige handlinger, og ellers lader samfundet klare sig selv. Man skal i øvrigt også være opmærksom på, at der findes en andel af ikke troende, som ser kirkens indflydelse som en voldtægt af det polske samfund.

Omvendt identificerer mange polskhed ved netop religionen, og modstand mod kirken betragtes som unationalt eller forræderi. Det er et område hvor følelserne kan blive særdeles opildnede. Det giver dels aktiv støtte til regeringens politik fra den missionerende katolske tv-station, TV-Trwam, samt den tilknyttede Radio Maria. Og skulle det ikke være tilstrækkeligt, kan de høre klare formaninger om søndagen i kirken. Halvdelen af Polens befolkning går i kirke stort set hver søndag, og det er netop på landet og i provinsbyerne, at det sociale pres for at gå i kirke, er størst. Regeringen og kirken har indgået en løs koalition, og de lokale præster holder sig ikke tilbage fra at rose regeringens tiltag. Kirken er godt nok ikke en centralstyret organisation, og de enkelte præster har stor uafhængighed til at forvalte deres hverv, men langt de fleste føler sig knyttet til alliancen mellem kirken og regeringen.

Kirken får til gengæld løfte om, at man politisk støtter kirkens synspunkter med hensyn til b.la. abort, forkyndende religionsundervisning i skolerne, ikke kættersk undervisningsmateriale i skolerne, økonomisk støtte til katolske organisationer, begrænset adgang til prævention. Præsterne behøver heller ikke være bekymrede for, at deres meget gunstige skatteordning udhules (Se skattesystemet i Polen http://www.polenguide.pl/Skattesystemet/index.htm ), så længe den nuværende regering har magten.

Et væsentligt mål for kirken har i mange år været søndagslukket i butikkerne og storcentrene, hvor børnefamilier flokkes om indkøbsfester i weekenden. Storcentrenes mangeartede underholdnings- og indkøbstilbud ses som en unfair konkurrence til kirkerne og præsternes søndagsprædiken, så under henvisning til, at medarbejderne skal have en fælles fridag, er der fra 2018 indført to dages søndagslukket, som i løbet af de næste to år strammes til total søndagslukket, med undtagelse af enkelte søndage før jul og påske. Fagforeningerne har meldt ud, at de ville foretrække øget helligdagsbetaling, og det har butikkerne erklæret sig indforstået med, men regeringen står fast på deres målsætninger.

EU

Inden EU-medlemskabet blev EU af den nationalistiske fløj udråbt som Den Store Satan, som ville kvæle polsk sprog og tradition, medføre utugt, skilsmisser og homoseksuel promiskuitet. Havde de økonomiske realiteter ikke dømt ude til Polen, kan det godt være, at disse synspunkter havde fået flere tilhængere, men udsigten til solide pengeoverførsler medførte i 2003, at selv de største nationalister nøjedes med at ønske polsk medlemskab, ledsaget af kamp for en national synsvinkel og et EU, som kun handlede om frihandel og flere penge til Polen. Fra nationalistiske kræfter blev det dengang foreslået, at polakkerne skulle udgøre en national blok i EU-parlamentet, frem for at indtage pladserne i forskellige partier.

Siden den gang har Polakkerne med deres egne øjne set pengene flyde fra EU-kasserne, og den økonomiske fremgang siden EU-medlemskabet har været betydelig. I dag mener kun omkring 10%, at Polen burde melde sig ud af EU, om end der i den nuværende situation naturligvis er skepsis i forhold til Euroen og yderligere integration. Når EU diskuteres kører debatten primært på nationalistiske strenge, med frygt for at Polen bliver sat udenfor indflydelse af mere aggressive EU-partnere.

Under koalitionsregeringen mellem Borgerplatformen og Det Polske Folkeparti 2007-2015 blev der lukket af for al skepsis. Polakkerne begyndte massivt at arbejde i andre EU-lande, EU-pengene væltede ind i Polen, og regeringen viste sit ønske om at være et fuldgyldigt medlem af den europæiske familie. Det ændrede sig imidlertid med den nye regering i 2015.

Med over 80% af befolkningen som er tilhængere af EU, vil det være politisk selvmord at erklære sig som EU-modstander, så selv om store dele af regeringen uden tvivl ikke bryder sig om EU, så koncentrerer arbejdet sig nu om at begrænse EU's indflydelse og bekæmpe et Europa i to hastigheder, der vil blive set som en udelukkelse af Polen. Jeg bringer en nærmere analyse af dette i linket i begyndelsen af artiklen - Året der gik 2017.

Kamp mod smog

Masser af hjem i Polen varmer op med kulfyrede kakkelovne, en stor bilpark er overvejende af ældre dato, og mange kraftværker over hele Polen anvender også kul. Det resulterer i masser af smog, særligt i Warszawa, omkring Katowice i Lodz og i Krakow, som er beliggende i en dal. I henhold til WHO er Polen hjemland for 33 af de mest luftforurene 50 byer i EU.

Smog i Polen er ikke noget nyt fænomen, men i de sidste par år har der været øget politisk opmærksomhed på problemet. Smoggen opstår oftest når det er meget koldt, og der således er fuld kraft på de kulfyrede ovne i hjemmene. Den øgede opmærksomhed på problemet har fået politikerne til at fremsætte en række hensigtserklæringer om smogbekæmpelse, herunder tilskud til omstilling til renere energi, isolering og billig eller gratis tilslutning til fjernvarme.

Kul gas og andre energiformer.

Der er masser af kul i Polen, og det er en af årsagerne til luftforureningen. Det giver to andre problemer. Dels er energipolitisk uafhængighed helt afgørende for den nuværende regering, og Polens kulreserver ses som en del af den nationale kapital, som polakkerne bør være stolte af. Det andet problem er kulminearbejderne, der er en meget stor og effektiv pressionsgruppe, som der ikke rigtigt er nogen politikere, der har lyst til at lægge sig ud med.

Det gør blandt andet, at man fortsat prioriterer kul, og det er formodentlig også lobbyvirksomhed fra kulmineindustrien, som har gjort, at nye regler har gjort det meget vanskeligt at opstille nye vindmøller i Polen.

Energisikkerhed omfatter også gas, som er udbredt – også til opvarmning. Polen har i mange år været afhængig af gasleverancer fra Rusland, hvilket har været et varmt politisk emne, på grund af den traditionelle modstand mod afhængighed af den østlige nabo. Rørledninger gennem Ukraine og Polen har dog også givet disse lande en vis mulighed for at øve pres på Rusland, og Ukraine har et par gange benyttet sig af denne mulighed, ved at lukke for gennemstrømningen af gas gennem det ukrainske ledningsnet.

Rusland betaler en pris for at den russiske gas løber gennem jordledninger i østeuropæiske lande, hvilket har været en langvarig løbende indtægtskilde for blandt andet Polen og Ukraine. For at spare disse beløb har det russiske firma Gazprom samt tyske E.ON Ruhrgas og BASF i fællesskab etableret North Stream, som løber gennem rørledninger på bunder af Østersøen, men et underliggende tema for Rusland har utvivlsomt også været besiddelsen af distributionskanaler, som ikke kunne udsættes fra politisk pres fra Ukraine eller Polen. Det har til gengæld fået den polske regering (og egentligt det meste af det politiske spektrum) helt op i det røde felt, med anklager om forræderi fra den tyske regerings side.

Et væsentligt element i frigørelsen for afhængighed af russisk gas har været opførelsen af gashavnen i Swinoujscie, som stod færdig i 2015.

Efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 blev diskussionen om opførelsen af atomkraftværker i Polen lukket ned for mange år. De senere år høres imidlertid stadigt hyppigere støtte til opførelsen af atomkraftværker, og kommer der ikke en større folkelig modstand mod dette, er det sandsynligt, at vi vil se de første atomkraftværker i Polen i løbet af et årti.

Træer

Foråret 2017 var også præget af træfældninger. En tidligere lempelse i Naturbeskyttelsesloven i 2016  gjorde, at det blev stort set frit at fælde træer i Polen uden forudgående tilladelse; og så gik det stærkt. Entreprenører og ejere af grundstykker påbegyndte en massefældning af træer uden fortilfælde i polsk historie, sådan at grundstykkerne kunne byggemodnes. Polske aviser var fyldt med artikler om, hvordan små skovlignende områder kom under motorsaven, og under pres fra miljøforkæmpere blev loven så igen ændret i juni 2017, således at der nu skal søges om kommunal tilladelse til træfældning for træer over en vis størrelse.

Diskussionen om træfældning omhandler også Europas eneste urskov, Puszcze Bialowieska, hvor der er fritlevende okser og bjørne. Skoven har indtil for få år siden fået lov at udvikle sig totalt uden menneskelig indblanding, mens visse kræfter aktivt har arbejdet for at etablere en nationalpark og gennemføre træfældning for at beskytte skoven. Siden 2012 har der eksisteret et kompromis, som gør, at man hvert år fjerner en begrænset mængde træer. De, som ønsker at regulere skoven, satser på at fælde omkring 2/3 af området, mens modstanderne har kæmpet for, at skoven får lov at udvikle sig naturligt. En væsentlig årsag til (eller argument for) træfældningen er tilstedeværelsen af borebiller, som man frygter kan brede sig. Som naturbeskyttet reservat har EU-domstolen dog i juli 2017 givet ordre på at indstille træfældningen. Sagen er fortsat under behandling i EU og diskuteres internt i Polen.

Infrastruktur

Efter at der de sidste 15 år er blevet bygget en mængde motor- og ekspresvej ligger hovedvægten i øjeblikket på bygningen af en megalufthavn mellem Warszawa og Lodz. Den planlagte lufthavn ligger fint i forhold til de nye motorveje, mens det forudsættes, at der bygges nye hurtige jernbanelinjer til lufthavnen, primært til Warszawa og Lodz, men også til Gdansk, Poznan og Wroclaw.

Rusland og Tyskland

Orientering mod vest eller øst er en diskussion der er omkring 100 år gammel i det selvstændige Polen. Generelt betragtes både Tyskland og Rusland med skepsis. Polen synes i de senere år at være forankret i Vest, og økonomiske tilskud samt fri bevægelighed for arbejdskraften har skabt en betydelig folkelig opbakning omkring EU. Den er imidlertid også meget skepsis i forholdet til Tyskland, og regeringspartiet kæmper ihærdigt for et EU med færrest mulige kompetencer. Tyskland og EU ses imidlertid også af mange som udtryk for udviklede moderne samfund, der giver Polen mulighed for at forlade sin indadvendte position. Mange – både i regeringen og blandt folket – er dog mentalt langt mere orienteret mod øst, og ville ikke være fremmede overfor et tættere samarbejde med Ukraine, Hviderusland og Rusland, men selvfølgelig på betingelse af, at Polen er i stand til at opretholde sin selvstændighed i sådan en konstellation. Det er ikke noget, som er aktuelt her og nu (det er heller ikke sikkert, Ukraine vil være enig), men hvis konflikten med EU uddybes kan der efter min mening hurtigt ske fundamentale ændringer i Polens tilhørsforhold. Nogle mener også, at Polen burde orientere sig mod USA, som i deres øjne byder på et renere samfund end det degenererede Europa.

Skepsissen overfor Rusland er ganske udbredt, men den er væsentligt rettet mod den russiske stats politik, ikke mod russerne som mennesker eller russisk mentalitet. Den russiske annektering af Krim har skabt uro, ligesom Ruslands støtte til oprørerne i det østlige Ukraine, men der er også i nogle kredse forståelse for geopolitiske justeringer. Man skal ikke glemme, at mange polakker anser det vestlige Ukraine og Hviderusland samt Vilnius for at være polsk territorium.

Tyskerhad var indtil for få år siden forbeholdt den ældre generation og små grupper nationalister. De senere år er spørgsmålet om krigsskadeserstatning dog kommet op igen, North Stream gasledningen præsenteres som tysk forræderi overfor Polen, og EU (personificeret ved Angela Merkel) gøres til den store Satan, som forsøger at diktere polske indre anliggender. Det danner grundlaget for udbygningen af en antitysk stemning.

Økonomisk system: Billig stat/ Mere socialstat/ Økonomisk fremgang/ Skat/ Mere service fra staten

De fire emner hænger for nogen utvivlsomt sammen – men ikke for alle. Man kan udmærket synes at skatterne er rasende høje, men samtidigt ønske en mere finmasket socialt net og flere statslige ydelser. Skattesystemet blev introduceret efter 1989, og sammenhængen mellem ydelser og bidrag synes ikke altid klar for alle.

Den tidligere regering blev valgt på en ultraliberal profil, men opretholdt dog de sociale tiltag, som eksisterede. Socialforsorgen i Polen har dog traditionelt været familiens forpligtelse, og sådan vedbliver det nok med at være. Visse kredse i det polske samfund drømmer om noget i retning af den skandinaviske model med økonomisk sikkerhed for alle borgere, og selv om mange (men et klart mindretal) måske har Skandinavien som et ideal, så er de fleste klar over at der ikke er penge til at indføre det nu, og ser Danmark som et honningsamfund man kan indføre, når økonomien tillader det.

Den nuværende regering har dog iværksat en række sociale tiltag for mindrebemidlede borgere – herunder børnepenge og nedsat pensionsalder, hvilket har været med til at hæve velstandsniveauet i "udkantspolen". Mange af de sociale tiltag er utvivlsomt kommet for at blive, mens pensionsalderen er under konstant diskussion, også indenfor regeringspartiets egne rammer.

I sin programerklæring i december 2017 udtalte Premierminister Morawiecki, at regeringen er langt fra neoliberalisme og kommunisme, men vil kæmpe for retfærdighed, gennem gode og positive ændringer. Han lægger vægt på en aktiv industripolitik, som skal medføre, at Polen ikke blot skal være er marked for afsætning af vestlige varer. Han udtalte endvidere,  at mange af pengene til sociale formål kan hentes ved en effektivisering af skattesystemet.

Bøsser

Homoseksuelles rettigheder er et ganske nyt emne i Polen. I gamle dage blev det accepteret at visse kunstnere og avantgarden kunne have et pluralistisk seksualliv, men det blev betragtet som en kolorit, man ikke selv kom i nærheden af, og langt de fleste homoseksuelle gik meget stille med dørene. I tiden efter årtusindskiftet begyndte homoseksuelle grupper at sætte fokus på emnet, hvilket resulterede i et ulovligt forbud mod at gennemføre en bøsseparade i Warszawa under henvisning til færdselsloven, udstedt af byens daværende borgmester, juraprofessor og senere Præsident, Lech Kaczynski. Andre byer fulgte trop med forbud mod den slags parader, men efter at den polske Forfatningsdomstol i 2006 afgjorde at forbuddet krænkede Forfatningens ret til forsamlingsfrihed og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 2007 erklærede at forbuddet var en overtrædelse af Menneskerettighedserklæringen skete der et skred i debatten.

Mange mennesker synes fortsat, at homoseksualitet er en vederstyggelighed og en forbrydelse mod Gud, andre mener at der skal vises forståelse og nogen overvejer mulighed for medicinsk/ psykiatrisk behandling af homoseksuelle. Men diskussionen er åbnet, og det gør, at der år for år sker et skred i befolkningens holdning. For nogle år siden behandlede parlamentet for første gang et forslag om indførelse af registreret partnerskab for samme køn, (forfatningen definerer ægteskab som en forbindelse mellem en mand og en kvinde, så homoægteskaber eller polygame giftemål er udelukket under den nuværende forfatning). Forslaget åbnede for en debat, som dog er lukket igen efter den nuværende regerings tiltrædelse i 2015.

Indvandring, flygtninge og Ukraine

Polen har sammen med andre centraleuropæiske lande gjort sig bemærket i EU, ved konsekvent at nægte at modtage flygtninge. Polens afvisning af at modtage flygtninge er i december 2017 blevet henvist til EU-domstolen, som eventuelt vil kunne pålægge Polen bøder.

Polen er det etnisk set reneste land i EU. I de store byer ser man enkelte udlændinge, og her finder man da også shawarmabarer, som er betjent af mørkhudet personale. Det drejer sig primært om tyrkere, som har giftet sig med polske piger, og tallet er forsvindende lille. Det er faktisk kun i bycentrene, at man for alvor ser udlændinge, og i større mængder er det primært centrum i Warszawa og Krakow. Når man ser en neger i Polen, er der mange som vender hovedet, for det er et usædvanligt syn.

Men polakkerne har hørt om alle de frygtelige ting der sker rundt omkring, borgerkrigen i Sverige, massevoldtægter i Tyskland og vestlige lande, som er befolket med terrorister, som angriber kristne uden varsel. Folk går rundt og forsikrer hinanden om, at det er godt, at de bor i sådan et sikkert land, og folk nikker tankefuldt, og fortæller videre til deres nabo, at vi skal være lykkelige for, at vi bor i sådan et sikkert land.

Til gengæld er der de sidste par år kommet en meget stor tilstrømning af ukrainere til Polen, op mod 2 millioner gæstearbejdere i det 39 millioner store Polen, og polakkerne tager begejstret imod dem.

 

Efter den russiske anneksion af Krim er de etniske modsætninger brudt frem i lys luge i det østlige Ukraine, og flere steder er der lokalt borgerkrigsagtige tilstande, hvor Rusland støtter de etniske russere. Det har fået den polske regering til at gentage mantraet om, at Polen har taget imod millioner af ukrainske flygtninge i kølvandet på krigen i Ukraine. Man kan diskutere, om der er tale om krig, borgerkrig eller uroligheder, men der er ikke nogen ukrainere, som får flygtningestatus i Polen. Til gengæld er reglerne lempet for arbejdsvisa, og mange ukrainere har en etnisk polsk bedstemor eller bedstefar, hvilket giver dem mulighed for at blive anerkendt som polakker med fast arbejdstilladelse og mulighed for hurtigt at opnå statsborgerskab. Selv om ukrainsk lyder underligt, så er det så tilpas tæt på polsk, at det er muligt at kommunikere med hinanden, og med hensyn til kultur og traditioner har de to folk også meget tilfælles.

Så ukrainerne modtages med kyshånd i Polen, hvor arbejdsløsheden er lav, og der mangler villige hænder til de dårligst lønnede jobs. Ukrainerne er lige så lidt flygtninge i Polen, som polakkerne er flygtninge i Danmark. De udfylder simpelt hen de jobs, ingen andre gider lave. Og i Polen er man klar over, at ukrainske kvinder har et specielt rengørings- og plejegen. Samtidigt forholder det sig så heldigt, at ukrainske mænd (ligesom kvinderne) ikke bliver trætte eller får ondt i ryggen af hårdt fysisk arbejde, og at de derfor kan arbejde langt flere timer end indfødte polakker.

Abort

Indtil 1993 kunne polske kvinder få abort på basis af en erklæring om vanskelig livssituation. Herefter blev reglerne strammet betydeligt, og i Forfatningen af 1997 fastsættes det i artikel 38 at ”Den Polske Republik sikrer alle mennesker en lovfæstet beskyttelse af livet”. Dette er af Forfatningsdomstolen blevet tolket som en beskyttelse fra tidspunktet for undfangelsen, og det vil i øjeblikket være meget vanskeligt at indføre fri abort under den nuværende forfatning. Men fri abort er overhovedet ikke til debat længere, og i øvrigt har det aldrig været sådan, at en abort var en let sag. Selv under den gamle abortlov ville familie og omgangskreds lægge meget stort pres på unge gravide kvinder, for at de gennemførte graviditeten, så abort har altid været en absolut sidste udvej; sådan da – for det skønnes at mellem 25-35% af alle voksne polske kvinder har fået foretaget mindst en abort i deres liv. Siden 1993 er disse blevet gennemført ulovligt hos private læger, hos kvaksalvere eller i udlandet. Det sker imidlertid i yderste diskretion, for alle ved, at det er socialt, menneskeligt og religiøst forkert.

Afsnittet om beskyttelse af liv var en af de mest debatterede bestemmelser i Forfatningen, både før og efter dens ikrafttræden i 1997. Mange ønsker en stramning af den nuværende bestemmelse i Forfatningen, under henvisning til at denne nemt kan omfortolkes af en ny sammensætning i Forfatningsdomstolen.

Omvendt mener 23%, at lovgivningen bør liberaliseres, og nogen enkelte mener, at abort bør være kvindens frie valg. Modstanderne af abort kalder konsekvent indgrebet for ”mord”, og mange er af den opfattelse at det burde straffes på samme måde som almindeligt rovmord. I dag er abort kun tilladt i tilfælde af graviditet som følge af seksualforbrydelser, trussel mod moderens liv eller betydelig risiko for alvorlige handicap på barnet. 8% af befolkningen mener ikke, at det burde være tilladt at gennemføre abort, selv om morens liv er truet, mens 16% mener, at abort også bør være forbudt i tilfælde af, at graviditeten er opstået som følge af voldtægt.

Den nuværende ordning betegnes af mange som et kompromis, og da regeringspartiet i 2017 forsøgte at stramme abortlovgivningen giv kvinder i store mængder på gaden, for at protestere mod de planlagte stramninger. Lovforslaget blev nedstemt, men ændringer ligger alligevel hele tiden og lurer i baggrunden.

Fremhæve Polen som regional stormagt

Polen er blevet snydt, sparket, forfordelt, udnyttet og svigtet igennem historien. Det ved alle polakker, og derfor er det populært at hamre næven i bordet og sige at ”nu vil vi ikke finde os i det mere”. Der har i mange år eksisteret et udtalt kompleks blandt polakker som tilhørende en 2-rangs nation; de blev opfattet som biltyve når de rejste rundt i Europa, fik de dårligste job, og levestandarden i Polen var slående i forhold til de vestlige nabolande.

Det er noget der huskes, og der er nemme politiske point på at kræve at Polen skal hævde sig og ryste uretfærdigheden af sig. En del vil så samtidigt gerne eksportere de polske moralværdier til det dekadente Vesten.

Mange har imidlertid fået øjnene op for at Polen rent faktisk har indtaget sin plads den europæiske struktur, og at Polen nu bliver behandlet som et stærk og seriøs partner (eller i hvert fald blev det, indtil Polen kontrovers med EU om demokrati og overholdelse af Forfatningen).

Stærk præsident eller premierminister versus gensidig kontrol

Et tilbagevende politisk emne er behovet for en stærk leder. Lech Walesa kæmpede for et system a la det amerikanske eller franske, hvor præsidenten har en betydelig indflydelse på den løbende administration. Også Lech kaczynski var tilhænger af et stærkt præsidentembede, og løb ind i adskillige uoverensstemmelser med regeringen når han søgte at hævde sin position. Også mange politiske kommentatorer, juridiske specialister og almindelige mennesker har luftet ønsket om en ”stærk leder”. Det sker oftest når parlamentet er splittet, eller når der sker uforudsete politiske begivenheder. Som et alternativ til den stærke præsident har nogle forslået en kansler-model a la den tyske, hvor præsidenten indtager en rent formel rolle.

Teoretisk set skabte forfatningen fra 1997 et system, hvor alle dele af statsapparatet kontrollerer hinanden, og hvor det er svært at få øje på et enkelt magtcentrum. Dette system har imidlertid været under angreb de senere år, hvor et klart parlamentsflertal tiltager sig stadig flere beføjelser. 

Forbrydelse og straf

I forhold til Danmark har Polen relativt hårde straffe for lovovertrædelser, og der er absolut ikke noget ferieophold ved at opholde sig i en polsk fængselscelle, hvor de indsatte sidder stuvet sammen på små kamre med 4-8 personer i mange år. Mulighederne for uddannelse er højst begrænsede og vold og hierarki mellem fangerne er en normaltilstand.

Der rejser sig dog jævnligt røster som kræver strengere straffe, og ledende politikere udtrykker også ofte velvilje overfor dødsstraf, selvom de oftest erkender at det ikke kan gennemføres under de nuværende internationale samarbejdsaftaler.

Overfor disse anskuelser står en gruppe som ønsker en mere humanitær straffepolitik, med vægt på resocialisering og en modernisering af straffemetoderne.

I lighed med den øvrige vestlige verden har der i de senere år været særlig fokus på seksualforbrydelser, og med en stramning af reglerne fra 2018 er det nu muligt for alle at se billeder og personoplysninger om visse grupper dømte seksualforbrydere, efter at de er blevet løsladt.

 

 

 

Til navigationstasterne

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa